Basis forårsrengøring af cyklen

rent_spring2En af de ting der er aller vigtigst efter en hård vintersæson, er at give sin cykel den obligatoriske forårsrengøring. Nogle af de sliddele der bør skiftes er først og fremmest: dæk, kæde og bremseklodser.

Grundig vask:
Efter en hård vinter er det en rigtig god ide at vaske sin cykel med en god børste og sæbevand. Der kan sidde rigtig mange ting alle mulige mærkelige steder, som du af den ene eller anden årsag ikke har fået vasket af i vinterens løb. Desuden kører man 10% hurtigere på en nyvasket cykel 🙂

Tjek dæk:
En af de ting som de fleste kan klare hjemme i skuret, også selvom man er forholdsvis begynder, er at tjekke dækkene for småsten og revner. Det kan være en god ting at tjekke dækket, jævnligt dvs. efter hver tur, dette vil helt klart forhindre en masse punkteringer.

Tjek bremseklodser:
En anden ting der er vigtig at tjekke op på, som heller ikke kræver den store faglighed er, hvorvidt ens bremseklodser trænger til at blive skiftet. Bremserne er noget der bare skal være i orden, ikke blot for din egen skyld men også for andres. Bremseklodser bliver rigtig hurtigt slidt ned i regnvejr, da der kommer vand på bremsefladerne på fælgen, derfor bør man altid skifte bremseklodser efter vinter.

Tjek gear- og bremsekabler:
En hård vinter kan også have sat sit præg på kablerne. Disse tjekkes bedst ved at se efter om kablerne er flosset ved bremsegrebene, eller ved bremsebolten. Foruden skal man se efter synlig rust.

Smør bevægelige dele:
En god ting at huske er, man altid bør smøre sine bevægelige dele inden sin første køretur.

Af Daniel Emanuel, Cybercycling.dk