Drilske kæder

drilske kderHvis forskifteren er blot en anelse forkert indstillet, vil kæden have en tendens til at falde af – især ved skift fra den store til den lille klinge, når kæden bagerst sidder på en af de store kranse. Undgå problemet ved at have forskifteren korrekt indstillet, og ved at gøre det til en vane at skifte til den lille klinge FØR du skifter til en større krans (mindre gear) bagtil.

Ryger kæden af alligevel, så behøver du ikke få beskidte fingre:

– Hvis du når at reagere mens cyklen stadig ruller, så skift hurtigt til den store klinge. Det vil sædvanligvis få kæden på plads igen.

– Hvis du er stoppet, så skift over på den store klinge. Stå på venstre side af cyklen. Løft baghjulet en smule fra jorden. Læn cyklen en anelse til højre og drej pedalen (med hånden) til kæden atter kravler op på klingen.

Lyntippet er indsendt af en af vores læsere.