Staminia12 – Ledreborg er et helt nyt mountainbike event i den danske cykelkalender. Arrangementets hjerte er et 12 timers mountainbike – race, hvor der konkurreres på alle niveauer i en række forskellige klasser. Alle – fra nybegynder til supermotionist – kan deltage, vi har allerede fået tilsagn fra en del af den danske MTB – elite, som vil komme og dyste med os.
Sideløbende præsenterer vi Danmarks største udendørs expo- og demo-event, hvor du kan få en snak med de, som til daglig repræsenterer den danske cykelbranche, se og rører ved alt det lækre nye grej, og måske låne en test-cykel med ud på sporet.
Løbsformen er populær som klub-, firma- og teambuildings-event, men også ideelt som familie- og venskabsarrangement. Der er uanede muligheder for at sætte hold, og når du ikke er på cyklen, er der rige muligheder for samvær med andre cykelentusiaster, gamle venner, familie og kollegaer. Det er derfor vi kalder Stamina12 – Ledreborg for "et event" og ikke bare "et cykelløb".
Vi er stolte over at kunne præsentere Ledreborg Slot, Kræftens Bekæmpelse / Trædtil samt SRAM som vores primære partnere. Fundamentet til noget stort er skabt.
Vi glæder os til at se dig den 28. april – 2012!
Du kan også følge med på https://www.facebook.com/stamina12
Artiklen er indsendt af Jan Lohmann




