Til sommer pumper Randers Cykelklub af 1910, og løbsarrangør Bjarne Olsen, dækkene og gør klar til det første internationale cykelløb i Randers. Det er første gang, at et så stort internationalt cykelløb, med en så bred aldersgruppe bliver afholdt. Det er arrangørernes mål, at skabe et etapeløb for alle klasser, og et løb hvor ryttere fra hele Europa vil strømme til. Er du mellem 12 og 60 år og elsker at cykle, enten som motions-rytter eller som elite rytter, så kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen den 3-7. juli 2012, hvor løbet bliver afholdt.
Løbet, som har en varighed af 5 dage, vil inkludere 5 forskellige etaper. Deriblandt landevejsløb og bakke etape. Som traditionen tro i Tour de France, vil man også her kunne sikre sig både den gule førertrøje og bakke-trøjen. Der vil selvfølgelig også være gode præmier på spil, til de cykelryttere der klare sig bedst. Der er lagt op til et kæmpe arrangement, hvor arrangørerne forventer en deltagelse på ca. 600 forventningsfulde cykelentusiaster. Til at bakke de deltagende cykelryttere op, vil der være mellem 1200-1500 familiemedlemmer, mekaniker, massører m.m. som vil følge løbet de 5 dage. Der vil udover de danske deltagere også være cykelryttere fra hhv. Sverige, Norge, Tyskland og Holland at finde i feltet, når Randers åbner op for det første internationale cykelløb.
Hvis du og din cykel kunne tænke sig, at drøne af sted i den gule førertrøje, og få nogle hårde, men fantastiske dage sammen, så tilmeld dig til årets cykelløb 2012 på www.randersbikeweek.dk, hvor du også kan læse mere om evt. overnatningsmuligheder og ruteinformation..
Af Julie Grøn




