Tilmeldinger overstiger absolut alle forventninger, siger Jens Veggerby, løbsarrangør og direktør i Veggerby Sport & Kultur. Vi er i skrivende stund på 2200 og regner med at ramme 2500 hen over weekenden. Interessen er meget stor, både fra DK og udlandet. Det er folk i alle aldre, fra alle egne og alle typer, der tilmelder sig. Vi har sågar folk der øsnker at køre på rulleski, rulleskøjter osv, men dem må vi jo selvfølgelig takke pænt nej til.
- Da vi for et år siden begyndte planlægningen, regnede vi da med at løbet ville blive interessant for cykelverdenen, og det må jeg sige har holdt stik og mere til. Jeg er oprigtig glad for at Danmark nu får et løb, der kan måle sig med de store udenlandske langdistanceløb, som Vættern Rundt, Styrkeprøven og Vattenfall. Vi gør i hvert fald alt hvad vi kan, for at deltagerne skal få en unik total-oplevelse den 1. Sept. 2012.
Målsted bliver ved DGI-byen, som lægger sine flotte faciliteter til for deltagerne. Løbet bliver ikke kun en oplevelse for deltagerne, men også for familierne, idet arrangørerne bag Aarhus-København også vil yde gode tilbud til børn og forældre, der måske venter på at modtage far, mor eller andre familiemedlemmer i målområdet og vil benytte lejligheden til at besøge København. Der bliver derfor løbende super-gode tilbud at hente via løbets hjemmeside. http://www.aarhus-kobenhavn.dk/





Kommentarer
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.