ForsideNyhederSeneste nyhederHele Danmark cykler

Hele Danmark cykler

Søndag den 19. august hopper tusindvis af danskere på cyklen for at motionere og samle penge ind til kræftsagen.

Danskerne elsker cykling. Takket være stjerner som Bjarne Riis og Michael Rasmussen er cykelsporten bragt ud i alle afkroge af landet, og Danmark er i dag det land i verden, hvor cykelsporten har flest tilskuere målt i forhold til indbyggertal.

Søndag den 19. august tager Kræftens Bekæmpelse del i den nationale begejstring og giver alle cykelglade danskere mulighed for selv at prøve kræfter med den populære sportsgren.

Motionsløbet Hele Danmark Cykler arrangeres i samarbejde med cykelklubber rundt om i landet og afvikles i Skanderborg, Odense, Køge og København. Og med ruter på 25, 65 og 110 km skulle det være muligt for de fleste at få tilfredsstillet cykelbehovet.

 

For mere information se: www.trædtil.dk

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Banner