Nyhedsmail
Your title
E-mail adresse
Løbskalender 2010

» 11/9 1000 hm MTB
» 11/9 Gadeløb, Hvidovre
» 11/9 Skive Cykelløbet
» 12/9 Bastrup Sø Rundt
» 12/9 Herning Løbet
» 12/9 Vallø Rundt
» 19/9 Grænseløbet
»
19/9 Post Cup Motion
» 25/9 Sydfyns Parløb
» 26/9 Tour de Kerteminde
 

Partnerlinks

Forside »  Nyheder »


30-04-2008

Flyvende start på motionssæson 2008


Af Torben Møller-Hansen, Team Mermaid Motion

Datoen 22. april lyder jo absolut ikke som noget særligt, men det var den. Sammen med deltagerne fra 4 andre velbesøgte felter, hhv. Elite, B, Damer og C-motion, kunne undertegnede for første gang sætte sikkerhedsnålene i et sprit nyt nummer, og i løbet af 1 ½ time og lige under 60 kilometer endeligt få konstateret, hvor årets form lå i forhold til alle de andre. Anledningen var Heino Cup 2008 1. afdeling, et linieløb som for A-feltets vedkomne strakte sig over 63 km. på Værløse flyveplads.

Gamle cirkusheste på nyt savsmuld
Gamle ansigter, nye cykler, masser at nyt lirens gear og en blæst der kunne mærkes. Selv om det absolut var noget nær det bedste vejr, vi har haft siden efteråret, så var der ikke nogen der vovede korte ærmer og ben. Det ville heller ikke have været nogen god ide, for vinden stod fladt og koldt hen langs Værløse flyveplads, og kun når man søgte læ, kunne man rigtigt mærke solens varme.

PI (politiets idrætsklub) havde igen i år sat en flot scene for Heino Cup og arrangementet var meget velfortjent overordentligt godt besøgt. Sammen med ”Sommercup” de Nordsjællandske motionscykelklubbers tilsvarende løbsrække, udgør Heino Cup en række virkelig gode cykelløb spredt hen over året, og selv om det kan være svært at få plads i kalenderen, så er det værd at prioritere hvis chancen overhovedet er til stede. Her bliver der kørt cykelløb på samme måde i licens regi, med Mastervogn, velforberedte og gennemtænkte ruter og frem for alt, en felt der kører rigtigt stærkt, hvor man absolut ikke skal sidde og sove nede bagi.

Værløse flyveplads, en genial scene
Lad os tage de ”tekniske detaljer” først. Start/mål området var nemt at finde ifølge de opgivne informationer. Der var god plads til parkering af bil, men lig sidste år, så opstod der hurtigt kø ved nummerudleveringen. Dette gælder kun første afdeling da numrene opbevares af rytterne, men alligevel.

De første par løb er traditionelt set lidt nervøse. De rutinerede skal lige finde tilbage i feltets rutine, og de nye skal have lidt erfaring. Derfor var det lidt af en genialitet at vælge Værløse flydeplads som scene for første afdeling. Her er ingen færdsel og rimelig gode veje (især de brede stykker landingsplads), hvorfor sikkerheden trods premiere-nerver er helt i top. Vinden gav samtidigt løbet et godt moment. Hvor den stod lige i hovedet på feltet blev der ikke kørt meget mere end 30 km/t, hvorimod vi næsten kunne køre lige op med flyvemaskinerne i medvinden. Det var afvekslende, og der var brug for taktisk kørsel og masser af energi.

Flot udbrud
Om selve løbet var der for A-klassen lagt op til en lang række udbrudsforsøg. De kom også, og feltet kørte dem ubønhørligt op fra en ende af. Som så mange gange før, ved man aldrig rigtigt hvornår det ”rigtige” udbrud kommer af sted.

Da 5 mand kørte var der pludselig ingen der lukkede hullet, selv om det havde været en begrænset opgave, og så var udbruddet pludselig en realitet. Resten af løbet blev en klassisk opvisning i manglende lyst til at trække feltet i modvinden, vs. manglende held til at få en arbejdende gruppe af sted. 2 mand fik dog vristet sig fri, så da stregen kom for sidste gang kørte 6 mand om sejr og ære, mens hovedfeltet kunne køre om de pointgivende pladser fra 7 til 10.

Benene blev testet, og humøret var højt. Der var ingen styrt eller større problemer, så det kan kun betegnes som en succes. Heino Cup arrangørerne havde traditionen tro købt lidt blomster med til de hurtigste, ligesom placeringer talte point til de samlede regnskab.

Nu skal vi ud og køre på cykel
Året er startet det er ganske vist, og allerede i den kommende uge byder programmet på masser af spændende løb, starten på ”Sommercup” som omtalt ovenfor, Grandprix Copenhagen i omegnen af Odsherred og ikke mindst forårsklassikeren Ullerødløbet i Hillerød. Se løbs kalenderen for yderligere info. Der vil være løbsrapporter at finde her. Vi ses derude.

* * * * *

Relateret link:
Resultater, Heino Cup 2008, 1. afd »

 



<< Tilbage

Print artikel | Artikel læst: 2228 gange.
 
Tilmeld dig nyhedsmailen "Cykeltips" og få træningstips, løbsreportager, tilbud på cykelgrej og meget mere i din indbakke - KLIK HER

Annoncer
Seneste links