Nyhedsmail
Your title
E-mail adresse
Løbskalender 2010

» 11/9 1000 hm MTB
» 11/9 Gadeløb, Hvidovre
» 11/9 Skive Cykelløbet
» 12/9 Bastrup Sø Rundt
» 12/9 Herning Løbet
» 12/9 Vallø Rundt
» 19/9 Grænseløbet
»
19/9 Post Cup Motion
» 25/9 Sydfyns Parløb
» 26/9 Tour de Kerteminde
 

Partnerlinks

Forside »  Nyheder »


11-05-2008

Cykelrejse: 100 bjergtoppe på 30 dage


Af Søren Stubbe, Hammel Cykelklub

Jamen, hvad er det han manden snakker om? – han har gjort hvad – 100 kålstokke på one month! Hollænderen Jos snakker gerne engelsk, men man skal lige vænne sig til hans håndtering af det – men efter lidt videre snak kommer forståelsen så – Jos har cyklet 100 bjergpas i Frankrig på 28 dage! Hvad siger man så!!!

Jernmanden Jos Minten, 53 år, fra Holland. Klik for større. Foto: Søren Stubbe
Jos Minten er 53 år, Hollænder, fra en landsby i nærheden af Eindhoven  og ikke mindst – han har haft cykling som sin hobby i mere end 30 år. Jos er sportsmand og det er ikke kun cykling han går op i – selvom det dog er nummer et. Han har gennem sit arbejde mulighed for at holde fri i længere perioder, og den bliver anvendt. For tiden er han her på Korsika med sin kone, sit telt og sin elskede Trek cykel.

Da Jos begynder at fortælle om hans ”100 Col`s på 28 dage” forstår jeg ikke umiddelbart! – man kan da ikke køre Europas 100 højeste bjergtoppe på den tid! – så må man da have en masse hjælpere, følgebiler osv. Nej – siger Jos, man skal bare have en solid stålracercykel med laveste gearing 32/28, nogle gode små sadeltasker, ca. 5 bar i dækkene og en bog der hedder ”100 Col`s in i Month” som en eller anden Hollænder har lavet.

Ruten er lavet i bogen, der er oplysninger om vandrerhjem osv. Så det er bare med at få lov af konen, blive kørt til Lourdes i den vestlige del af Pyrænæerne, og så komme i gang! Ruten var planlagt som kørt fra Atlanterhavet til Middelhavet gennem Pyrænæerne, og derfra over ind i Alperne fra syd og op mod nord. Man kunne så måske tro at det var nogle små udvalgte Col`s – men nej, De er ”taget fra toppen” og nedefter. Det vil sige at det er de højeste 100 Col`s i Frankrig man skal ind over. Der skal køres 150 km. om dagen i gennemsnit ,hvis tidsplanen skal holdes.

Jos havde valgt juni måned til turen da sneen ville være væk fra alle pas, foråret forhåbentlig godt i gang – selv i bjergene, og vejret skulle være rimeligt! Desværre viste det sidste sig ikke at holde. De første 16 dage foregik i regnvejr fra morgen til aften. Jos er stærk og sej, så det var ikke kræfterne til cyklingen der var det største problem. Indenfor ganske kort tid hver morgen var han gennemblødt, og det var altid et problem at få alt tørret før næste dag. Et andet – og større problem var ”mistralen” – en vind der blæser op igennem bjergene i Sydeuropa på det tidspunkt af året. Mistralen siges at kunne gøre folk vanvittige!

Efter 16 dage var Jos meget tæt på at opgive. Han var nået frem til Mont Ventoux. Vejret havde været forfærdeligt, mistralen ”did me crazy”, og de mange våde nedkørsler havde været farlige. På Vandrerhjemmet i Bedoin kom Jos i snak med et par ryttere der var kommet for at køre opad Mont Ventoux. Deres entusiasme over morgendagens begivenhed fik Jos til at tage èn dag mere! Næste dag skinnede solen, og vinden havde lagt sig. Jos kørte over Mont Ventoux og tilbagelagde den dag mere end 180 km! – og det gode vejr forsatte!

Efter 28 dage var turen fuldbyrdet. De ”100 Col`s” var gennemført, og Jos var kommet et godt stykke op nordpå i Østfrankrig. Han har siden skrevet om turen på en Hollands cykelhjemmeside – hvor han har kaldt det ”Shouting against the wind” – der giver udtryk for at det var turens første 16 dage med regn og mistral der var den største modstander på turen. Desværre for os – har Jos kun skrevet sin fortælling på Hollandsk.

Jos har givet sig i kast med mange andre udfordringer på sin cykel. Han giver ikke meget for den unge franskmand der kørte op til toppen af Mont Ventoux 10 gange på et døgn, idet han jo hver gang han nåede toppen blev kørt ned i bil – det hænger jo ikke sammen! – når man cykler så cykler man! Sidste sommer var Jos igen ved Mont Ventoux og besluttede sig for at se solopgangen kl. 6 fra Toppen. Han stod op kl. 4 – kørte op, så solopgangen, og kørte ned igen.
Vel nede besluttede han sig for at køre op igen! – og det gjorde han så i alt 4 gange i løbet af dagen. Jos fortæller at han også kunne have kørt en 5. gang, men så skulle han køre ned i halvmørke – og det ville han da ikke!

Skribenten fik kørt en tur i bjergene her på Korsika sammen med Jos. Det var en fin tur, hvor det var tydeligt at Jos sagtens kunne køre stærkere opad end vi havde valgt at gøre. Da vi kom ud på nedkørslerne forsvandt Jos konstant – han sad stille og roligt på cyklen, bremsede aldrig og valgte en helt anden optimal-linje på vejen end skribenten! – her kunne man sandelig lære en hel del!

Når man spørger til Jos motivation til at gøre de ”crazy” ting (som hans kone kalder dem) – er ”to experience it”! – at opleve det! – at prøve det!   Det skal siges at på trods af at Jos siger at han aldrig kører stærkt og altid nyder turene, så pressede han farten op i 40-45 km. i t. på de sidste 12-13 flade kilometer på turen! – så helt uden konkurrence-gen er han altså ikke!

* * * * *

Cykelentusiasten Søren Stubbe fra Hammel Cykelklub er på 4 måneders rejse i sydeuropa med sin familie i perioden 1/4-1/8 2008. Undervejs træner han intensivt og deltager i en række Gran Fondoer, La Marmotte m.m. Han beretter løbende fra sine oplevelser - store som små - på CyberCycling.dk.

 



Relaterede artikler:
Cykelrejse: ”Fordi det er der….”
Cykelrejse: 100 dage i (cykel)himlen

<< Tilbage

Print artikel | Artikel læst: 3482 gange.
 
Tilmeld dig nyhedsmailen "Cykeltips" og få træningstips, løbsreportager, tilbud på cykelgrej og meget mere i din indbakke - KLIK HER

Annoncer
Seneste links