|
|
|
|
25-05-2008
Rekorddeltagelse i Blomsterløbet
Af Tom Eklund, Blomsterløbet
Ikke mindre end 286 motionister valgte i søndags at deltage i Blomsterløbet, der er årets store cykelmotionsløb i Ganløse nord/vest for København. Det var en stigning i forhold til sidste år på næsten 25% og det var ikke mindst det flotte solskinsvejr, der lokkede mange op på cyklerne.
Der blev kørt på flere distancer. Flest var der på den længste distance over 116 km., hvor deltagerne skulle ud i fire retninger fra Ganløse. Hver gang skulle man ”hjem” over Ganløse og depotet, før en ny retning skulle udforskes. Fra Gørløse i nord til Hove i syd, Ballerup i øst til Stenløse i vest. Området er kendt for sit bakkede terræn og stiller store krav til motionisterne.
De hurtigste på de forskellige distancer var: 116 km: Gabon Klöczl (Team Mermaid Motion), 3:10:25 94 km: Kenneth Mørk (Team Pinger), 2:45:56 58 km: Klaus Gulsgaard, 1:43:12 18 km: juniorrytter Søren Freud-Jensen, 0:45:00
Arrangørerne Lions Club i Ganløse samt Energi og sundhed.dk havde sat alle sejl ind på at få løftet arrangementet i forhold til sidste år. Og det lykkedes fuldt ud. Alle motionister kom sikkert i mål og det var kun ganske få, som ikke holdt sig til ruterne.
Blomsterløbet har flere gode formål: Dels for at højne sundheden blandt den lokale befolkning samt samle penge ind til Lions Clubs kampagne ”kampen mod blindhed i verden”. Overskuddet af arrangementet gøres nu op den kommende uge og går ubeskåret til dette formål.
Læs også en Team Mermaid rytters referat fra Blomsterløbet - klik her
* * * * *
Relaterede links: Resultater, Blomsterløbet 2008 » Blomsterløbet's web-site (løbsfotos kommer her) »
|
|
|
|
Tilmeld dig nyhedsmailen "Cykeltips" og få træningstips, løbsreportager, tilbud på cykelgrej og meget mere
i din indbakke -
KLIK HER
|
|
|