For 12. gang afvikledes motionscykelløbet ”La Vaclausienne” søndag den 18. Maj. Lidt over 750 cykelryttere deltog. Ruten var sikker og fin, forplejningen særdeles udmærket, og præmierne meget flotte!
La Vaclausienne er et særdeles fransk løb. Perlen i La Vaclausse er ”det skaldede bjerg” – Mont Ventoux. Og løbet er derefter med mange højdemeter og hårdt fysisk arbejde. Der tilbydes tre forskellige ruter: En 97 km rute kun for kvinder med ca. 1000 højdemeter, ”Maxim” på 139 km og 2000 højdemeter samt ”Le Geant” som godt nok kun er på 127 km, men til gengæld har 2700 højdemeter.
Endelig et cykelløb
Søndag morgen stråler solen fra en flot blå himmel, hvilket faktisk er heldigt da vejrguderne over Provence ikke har været venligt stemt på det seneste med torden, kraftig regn og overskyet vejr. Cyklen er klargjort i går, alt ligger parat, og morgenmaden og kaffen indtages - endelig skal der køres løb, efter flere mislykkede forsøg undervejs. Da der skulle køres Gran Fondo i Italien, tog vi til Korsika pga. meget kedeligt og koldt aprilvejr i Toscana og det eneste løb på Korsika var udsolgt.
750 franskmænd og 2 danskere
Der stiller 750 ryttere til start ved Kunstmuseet i Vaison La Romaine. De 31 skal køre ”La Vaclausienne”, de 201 skal køre ”Le Maxim” og de sidste godt 500 ud på ”Le Geant”. Det vrimler med franskmænd, og vist ikke meget andet! Til forskel fra de danske motionsløb er der mange unge ryttere i gruppen 18-29 år.
Ved indkørslen startboksen ser jeg pludselig et bukseben med ”..bank.dk” - hvad fan….. Vi har ikke mødt en dansker i 6 uger, og så er der lige en her der skal ud og køre cykelløb. Det viste sig at være en rytter fra Albertslund, der har hus i området. Han er ankommet aftenen før fra Danmark, og er nu til morgen klar til at køre ”Le Geant” på sin prægtige Cervelo Soloist.
Ventoux
De første 10 kilometer til Malucene går det lidt opad, men farten er god. I Malucene centrum drejer vejen brat, og dèr starter Mont Ventoux. Nu skal der køres 21 km opad og 1560 højdemter ligger forude. Gearet sættes i tag-den-lige-med ro – og rytteren fra Albertslund kører støt og roligt væk og derop ad! Respekt! 2 t. og 5 min. efter start er toppen af Mont Ventoux nået, og der skal køres nedad mod Sault.
God gruppe
Efter 55 km lykkes det at samle en gruppe på 9 mand, der kører fint sammen. Der bliver trådt igennem på opkørslerne, og hele gruppen kører nedad i en lang slange med høj hastighed, da det hurtigt viser sig at et par stykker er eminente nedkørere. De lægger sig forrest og viser vejen.
Ved depotet efter 80 km. falder en del af gruppen fra og vi er 4 mand tilbage. Det var vist lidt få! men vi er heldige. To triatleter er ude og træne og beslutter sig for at give os en ordentlig hånd med. Det kom til at gå meget stærkt, og det kan undre, at det lykkedes mig at holde ved.
Efter de første 100 km var der igen samlet en gruppe på ca. 20 ryttere, hvor der var 6-7 stykker der lavede noget, mens resten holdt fri. Sådan er det så også i franske løb. Mod slutningen begyndte jeg at lure på hvem der mon var i samme aldersgruppe som en selv, da der var præmier til 1.,2. og 3. -pladsen i hver gruppe. Da der mangler 1 km, lykkes det mig at rive sig fri fra gruppen, der efterhånden var blevet temmelig stor igen.
Ingen podieplads, men pyt
Efter målgang blev der takket for godt samarbejde imellem de 6-7 stykker som havde kørt sammen det meste af dagen, og jeg måtte konstatere at nr. 1, 2 og 3 i min aldersgruppe kom ind for 40 min. siden! Pyt, i stedet kunne jeg hente den lækreste frokost jeg endnu har set og smagt til et cykelløb – og så var der ovenikøbet frie drikkevarer og kaffe til. Rytteren fra Albertslund havde kørt godt, og var kommet ind ca. 20 minutter før mig. I alt varede turen 5 timer og 3 minutter – ganske tilfredsstillende, men næste år må de 3 minutter så skæres af.
Prøv det!
Løbet er imponerende godt arrangeret. Tilmeldingen går forrygende let. Startområdet (og det meste af byen) er lukket af for anden trafik.
Det er umuligt at køre forkert i løbet, da der er mange hjælpere langs ruten. De stopper iøvrigt også al trafik når der kommer ryttere.
Der er mange - rigtig mange - følgemotorcykler. Ofte når der havde samlet sig en gruppe kørte en motorcykel frem for at beskytte gruppen. Efter sigende manglede der absolut intet i depoterne. Tiderne blev hængt op fortløbende, og sidst men ikke mindst: Frokosten var ”en omvej” værd!
”La Vaclausienne” kan i den grad anbefales – så har du muligheden, er det en rigtig god udfordring!
I midten af Juni er der et tre-dages etapeløb der hedder L àrchedoisse – det må der kigges nærmere på!
* * * * *
Relateret:
Højdeprofil, Mount Ventoux (fra Maluacene) »
Andre rejsehistorier fra Søren Stubbe »
Cykelentusiasten Søren Stubbe fra Hammel Cykelklub er på 4 måneders rejse i sydeuropa med sin familie i perioden 1/4-1/8 2008. Undervejs træner han intensivt og deltager i en række Gran Fondoer, La Marmotte m.m. Han beretter løbende fra sine oplevelser - store som små - på CyberCycling.dk
