Nyhedsmail
Your title
E-mail adresse
Løbskalender 2010

» 11/9 1000 hm MTB
» 11/9 Gadeløb, Hvidovre
» 11/9 Skive Cykelløbet
» 12/9 Bastrup Sø Rundt
» 12/9 Herning Løbet
» 12/9 Vallø Rundt
» 19/9 Grænseløbet
»
19/9 Post Cup Motion
» 25/9 Sydfyns Parløb
» 26/9 Tour de Kerteminde
 

Partnerlinks

Forside »  Nyheder »


23-06-2008

Lady Tour: Flot arrangeret med sans for deltaljer


Af Helle Stougård, MCK Baghjulet

Lady Tour – et af Danmarks ganske få motionscykelløb, kun for kvinder - blev kørt for 3. gang lørdag den 21. juni 2008. Arrangørerne hos Tjørring Cykel Motion afviklede arrangementet til UG med kryds og slange. 

Lady Tour er et usædvanligt godt tilrettelagt løb
Arrangørerne fra Tjørring Cykelmotion har tænkt på alt ned til mindste detalje: 

  • Før løbet: En informativ hjemmeside, on-line tilmelding, flot brochuremateriale og mails med praktiske informationer til deltagerne inden starten. 
  • Under løbet: Deltagerfotografering ude på ruten, 3 velassorterede depoter, masser servicebiler, store og små lodtrækningspræmer, speak, hjælpsomhed, gæstfrie arrangører, ordnede omklædningforhold, fest- og cykelstemning, boder, diplomer, tidtagning og en fantastisk forplejning i form af et sundt kvalitetsmåltid når man kommer i mål. 
  • Efter løbet: Hurtig og god resultatformidling og masser af dejlige fotominder.

Alt sammen små og store ting, som gør Lady Tour et besøg værd – også for os, der kommer langvejs fra.

Produktudvikling
Også løbende produktudvikling er der tænkt på. Sidste år blev der f.eks. tilføjet endnu en rute, på 67 kilometer, for dem der er til de lidt kortere distancer.  Der er tænkt på hele målgruppen. Startområdet er også flyttet, for at sørge for bedre bad og omklædningsforhold til pigerne. 

Fokus på sikkerhed
Et andet – meget aktuelt emne – som jeg kunne tænke mig at fremhæve i denne forbindelse, er den helt uovertrufne sikkerhed, arrangørerne har sørget for løbet igennem. I en tid, hvor sikkerhed i forbindelse med motionscykelløb kommer mere og mere i fokus, hos politiet og hos DCU, må Tjørring Cykel Motions måde at gribe sikkerhed an på, simpelt hen være et eksempel til efterfølgelse. 

Der køres med masterbil ud af Herning by, hvor løbet gives frit når de trafikale forhold er til det. I hvert eneste farligt kryds er der placeret 1 og nogle steder 2 trafikvagter, som holder trafikken helt tilbage for de passerende motionscyklister. Det er noget der giver tryghed.

Top-tunet motionscykelløb!
Løbet er simpelt hen top-tunet til at modtage mindst 4 gange så mange deltagere. Alligevel har løbet på mange måder haft en lidt hård start, med lavere deltagerantal end ønsket. Hertil kommer et par år med hårdt vejr (regn og blæst!), hvilket har gjort Lady Tour til noget af en herretour. Og vejret er vist også noget af det eneste, arrangørerne ikke har haft fuld kontrol over.

Heldigvis har det lave deltagerantal ikke taget modet fra de dygtige arrangører, som stadigvæk har den målsætning, at gøre Lady Tour til et stort dameløb. Det eneste der mangler er set med mine øjne, at få markedsført løbet overfor alle Danmarks kvindelige cykelmotionister – også sjællænderne, for hvem Tøserunden jo allerede er blevet en institution.

Lady Tour er – og bør blive – Vestdanmarks svar på Tøserunden, som jo deltagermæssigt er Danmarks største motionscykelløb overhovedet.

* * * * * 

Fakta om Lady Tour:
Vestjyllands svar på Tøserunden - et løb kun for hunkøn. Debut i 2006 med pæn tilslutning

Start og mål: Tjørring v. Herning
Distancer: 65 og 100 km
Deltagere i 2008: Ca. 240 (kun kvinder)
Startår: 2006
Arrangør: Tjørring Cykelmotion

Relaterede links:
Resultater, Lady Tour 2008 »
Fotos, Lady Tour 2008 »

 

 

 

 



<< Tilbage

Print artikel | Artikel læst: 3574 gange.
 
Tilmeld dig nyhedsmailen "Cykeltips" og få træningstips, løbsreportager, tilbud på cykelgrej og meget mere i din indbakke - KLIK HER

Annoncer
Seneste links