Cykelrejse: I lånte fjer

Hvad s…… er nu det  - et kig ved gearskiftet viste, at det der ikke måtte ske, var sket! 100 dage i cykelhimlen…… var planen, men planer må jo ændres efter forholdene!

Læsere af andre artikler i denne serie, vil vide at skribenten kørte ”La Vauclusienne” i slutningen af maj, og siden da ikke har været særlig meddelsom.  Årsagen skal hovedsageligt findes i det vi på dansk kalder ”rigtigt møgvejr” i Sydeuropa fra midten af maj og til midten af juni måned. Autocamperen styrede efter ”La Vauclusienne”  til Avignon hvor vejret var skiftende, men meget blæsende. Det gav god træning, og appetit på ”La Ardechoisse”  der skulle køres den 21 juni. Lejren rykkede pga. jagt på bedre vejr til Nordspanien og den Spanske side af Pyrenæerne.  Området var så smukt og fantastisk af det er ubeskriveligt. Vejret var grumset, regnfuldt og koldt – sjældent over 17 grader.

I Pyrenæerne cykler man enten opad eller nedad. Der findes ikke mange meter med 0 % stigning. Træningen gik forsat godt , med udtalt forsigtighed på de ofte meget stejle nedkørsler. Vi drog til den Franske side af Pyrenæerne hvor vi havde lejet et hus i en lille bjerglandsby i en uge. Her var det hele – både korte og lange op og nedkørsler, mere eller mindre fladt. Men, desværre stadig fugtig og koldt. Et forsøg på at finde mere varme bragte os til Auvergne og Dordogne, der også er ideelle områder til cykling. Men, stadig fugtigt og koldt (mens man i Danmark gik og svedte!)

Efter et besøg på SuperBesse i Massif Central gav vi op. Vi kørte derefter, på et døgn, tilbage til Provence, i håb om at der ville være sol at finde der. I mellemtiden var vi nået frem til midten af juni måned. Formen var fin og hvis vejret blev bedre skulle der køres ”La Ardechoisse” den 21 juni. Et løb der matcher ”La Marmotte” særdeles godt. 217 km og 4200 højdemeter.  Vi lagde os igen ved foden af Mont Ventoux, denne gang på sydsiden. Vi ankom kl. 1 om natten. Næste morgen dukkede solen frem af disen. Det lykkedes. NU kom varmen. En superlang træningstur, og en kortere gang intervaltræning. Nu – om tre dage skulle der køres løb. Til gengæld gik det så fra 13-17 grader til over 34 grader! Puha!

Men, så skete det! På en lille aftentræningstur virkede det pludselig som om baghjulet var ekset! Afstigning – næh der var ikke noget. Men, det var der så igen! – et kig på gearskiftet viste at rammen var knækket ved geardroppet! Den første reaktion var ærgrelse! ØV. Den næste var lettelse – det kunne være gået så rygende galt på en nedkørsel!

Men – dagene i cykelhimlen var uigenkaldeligt forbi. Der var ikke nogen fornuftig økonomi i at købe en ny dyr ramme – når der hænger en splinterny cykel hjemme i kælderen.  Ingen ”La Ardechoisse” og ingen ”La Marmotte”!

Dagen efter blev der lejet en racer hos den lokale og Mont Ventoux blev kørt fra Bedoin-siden. Det skulle gøres! Der blev kørt nogle mindre ture på fruens 15 kilo tunge mtb med skærme, lås og bagagebærer, og igen lejet en cykel til en tur opad Alpe d`huez. Førstnævnte tur foregik i eftermiddagsheden (uhyggeligt varmt!) og kan bestemt ikke anbefales!   - den anden var tidligt om morgenen, og det var anderledes behageligt.

Vi ankom til vores hus i Østjylland lørdag 5 juli kl. 15,01. På samme tidspunkt som jeg havde håbet på at ramme opkørslen til Alpe d`huez i ”La Marmotte”. Løbet var i mine tanker flere gange denne dag.

Sådan en rejse kan kun anbefales.  Selvfølgelig er man skuffet over ikke at have fået cyklet nogle bestemte løb – men det må man komme sig over. Familien har sammen oplevet og set mangt og meget over de 3½ måned turen kom til at vare – hvilket er det vigtigste. Hvad cyklingen angår; der er blevet cyklet 3000 kilometer og mere end 35000 højdemeter. Men, væsentligst – cyklen og den ejer har set mange smukke steder overalt, kørt til fantastiske udsigter og gennem smukke dale. Overalt i Sydeuropa har der været vist  flot hensyn fra alle slags bilister! At føle sig helt tryg ude på vejene er en god følelse, som undertegnede desværre ikke oplever alt for ofte i den danske trafik.

Den trælse, cykelmæssigt, afslutning på turen har betydet at benene ikke er blevet ordentligt rørt i et par uger. Det er der allerede ved at blive rådet bod på efter hjemkomsten. I slutningen af juli venter Post-DK for Motionister, og i slutningen af august – Otzthaler Radmarathon – cykelårets højdepunkt. Det skal nok blive godt.

God sommer og god cykling

* * * * *

Relateret:
Andre rejseberetninger fra Søren Stubbe »

Cykelentusiasten Søren Stubbe fra Hammel Cykelklub har været på 3½ måneders rejse i sydeuropa med sin familie i perioden 1/4-1/8 2008. Undervejs træner han intensivt og deltager i en række Gran Fondoer, La Marmotte m.m. Han beretter løbende fra sine oplevelser - store som små - på CyberCycling.dk