Løbsberetning: Styrkeprøven 2008 (Norge)

Per Buk fra SDC Cykling deltog i juni måned i den norske maraton-klassiker ”Styrkeprøven”. Det næsten 550 km lange motionscykelløb køres i et stræk fra Trondheim i nord til Oslo i syd. Deltagerne forcerer i alt 4304 højdemeter i de norske fjelde.

__________________________________

Efter at have været på sightseeing i Trondheim fredag den 20. juni, startede jeg ud på styrkeprøven llørdag morgen kl. 08.58.

 

Vejret var ok, det dryppede en smule, og der var kun lidt vind. I forhold til hvordan vejrudsigten så ud tidligere på ugen, var det fint. Mindre fint var det, at jeg havde glemt de lange rør hjemme i Danmark, og at den nye fine kulfiber Trek var kaput. Så det var en ældre blød stålhest med temmelig høje gear, der var følgesvenden.

Allerede inden starten havde jeg talt med flere danske deltagere end jeg gjorde under hele løbet i 1999, der deltog 62 i år, og jeg mener, at der kun var 12 med i 1999.

Starten gik, og det gik ret hurtigt i fin stil sydpå.  Efter ca. 40 min kom der en heftig byge, så man blev ret våd, men så var det fint vejr igen. Jeg kørte længe i en gruppe der blev ført af Højer Motor, den kørte rigtig godt, hvor imod de fleste andre grupper kørte noget modbydelig elastikkørsel. Så senere kørte jeg meget alene.

 

Dovresletten i modvind og 4 grader
Efter første depot kommer den første alvorlige stigning, og det kan godt være at den gamle Greg Lemond er blød og har for høje gear, men den kører fra de fleste op af bakke. Et stykke efter depot 2 starter den lange seje stigning op mod Dovresletten. Temperaturen faldt, og vinden blev mere og mere imod. Det sidste stykke op var rigtig sejt, og det blev rigtig koldt, det hjalp med en uldtrøje.

Selve turen over Dovre-sletten var ren tortur med 4 graders varme og en stiv modvind, og jeg frøs og begyndte at have ondt i knæerne og den ene hofte. Den gode nedkørsel til Dombås var ikke spor sjov, pga. kraftig vind. Efter 90 km uden depot var det godt med en lille pause og noget at spise og drikke, maden var langt bedre end i 99, specielt brødet.

  

150 km nedad bakke mod Lillehammer
Derefter var det solskin, medvind og ned af bakke næsten hele vejen til Lillehammer, dvs. 150 km ned af bakke. Bjerge og kløfter kunne pludselig vende vinden 180 grader, hvilket man lige skulle passe på. Ved at køre jævnt, og ikke i for højt gear blev knæ og hofte helt ok igen.

 

Efter Lillehammer var det pludselig blevet nat. Helt mørkt bliver det aldrig rigtig på denne årstid, men køligt var det. Ruten bliver herfra igen  mere kuperet, og vi blev ledt ud på flere småveje. Man følger søen Mjøsa indtil Minnesund, det er en rigtig flot rute.

Flinke nordmænd
Depotet ved Hamar var ikke skiltet ret godt, så det lykkedes mig at køre forbi. Da jeg holdt ind på en rasteplads for lige at strække ud og ordne flasker, gik der kun et øjeblik, så kom der nogen og spurgte, om jeg ville have en bolle og lidt efter, om jeg ville have saft. Da jeg ikke ville have saft, spurgte de straks, om der var andet, jeg spurgte, om de havde noget varmt, og fik straks noget labskovs; et udtryk for de mange venlige mennesker jeg mødte på turen.

Jeg fik også meget ekstra heppen og hujen fra de piger i alle aldre der heppede langs ruten, utroligt hvad nogle luftkys kan gøre.

 

Sving og bakker til sidst
På den næstsidste etape, var der rigtig meget omkørsel pga. vejarbejde ved Gardemoen lufthavn. Det gav virkelig mange sving og bakker (og ekstra km).
  

Den sidste etape har 2 halvstore stigninger, men jeg havde lige sparet lidt kræfter, så det gik fint. Efter disse 2 stigninger kører man et stykke på motorvej med en lang, men ikke så stejl stigning. Her løb jeg for første gang tør for energi, så  ned i første gear og stille og roligt over. Derefter kunne jeg igen køre lidt til i håb om at komme under 21.45 (1.30 hurtigere end 1999). Det lykkedes da jeg kom i mål i tiden 21.38. og var forbavsende frisk.

 

Evaluering
Turen var længere end i 1999; min cykel computer sagde 546 km, de fleste jeg talte med havde målt 550 km. Det skyldtes, at man nu kører mindre på E6 samt de mange omkørsler ved Gardemoen. I forhold til 1999 var vejret bedre, der var mere sol og mere medvind (altså bortset fra Dovre).   

 

Da der ikke var nogle særlige faciliteter ved målet, tog jeg bare et kort bad, hvorefter jeg cyklede ned til havnen. På havnen parkerede jeg cyklen, låste bagagen inde, så færgen kom ind ad fjorden og fortøje. Dernæst gik jeg over på Central Stationen og købte morgenmad, den indtog jeg så på taget af den nye flotte Opera. Og så nogle timers sightseeing i Oslo inden færgen sejlede retur.

 

* * * * *

Relateret link:

Resultater, Styrkeprøven 2008 »
Højdeprofil, Trondheim-Oslo »