|
|
|
|
17-08-2009
Roskilde Holdmatch i topform i jubilæumsudgaven
Af Lars Christophersen, CyberCycling.dk
Roskilde Holdmatch - motionisternes uofficielle hold-SM - kunne i år fejre 10 års jubilæum, og det blev gjort med manér. De superdygtige arrangører fra Roskilde Cykelmotion formåede at sætte en perfekt ramme for de omkring 300 deltagere, som til gengæld leverede flot kørsel og masser af spænding på den kuperede rute omkring Jystrup på midtsjælland.
Succeskoncept med venteliste Roskilde Cykelmotion måtte i år, bl.a. af hensyn til sikkerheden, ty til at sætte et maksimalt antal deltagende hold, og resultatet var i år mange forgæves sidste-øjebliks tilmeldinger og 10 hold på venteliste. Det fortæller noget om Roskilde Holdmatchens popularitet, som har været konstant stigende siden starten for 10 år siden, og næsten har nået kultagtige dimensioner.
57 hold på banen I alt slap 16 storhold (med op til 10 deltagere) og 41 hold med fire deltagere gennem nåleøjet, og kampen blandt de deltagende hold i de forskellige klasser viste sig at være særlig intens og tæt i år. Ingen tvivl om at der trænes specielt op til holdmatchen, hvilket jeg ved selvsyn havde kunne konstatere op til løbet. På egne smugtræningsture på holdmatch-ruten skulle der f.eks. hilses på adskillige konkurrerende teams i samme ærinde.
Første hold tørnede ud kl. 7.30, og blev fra start blæst igennem af en frisk vind, der dog ikke nåede op på de 12-14 m/s som meteorologerne havde varslet. Men vinden var en solid udfordring på dagen, som formentlig betød lidt langsommere tider end sidste år. Til gengæld faldt der, trods vejrudsigtens prognose om det modsatte, ikke en dråbe regn.
Birkerødderne høstede mest I den nok mest prestigefyldte diciplin, 90 km for 10 mands-hold, var Brøndby CM's 1. hold hurtigst i tiden 2:11, hvilket var knap 2 min. bedre end det nye fremadstormende roskildebaserede Team CyclingShop.dk. Birkerød BC satte sig tungt på både herre- og dameklassen, hvor guldtiderne løb på hhv. 1:30,59 og 1:42,40. I Oldboys var de gamle drenge fra Frederiksværk bedst foran...Birkerøds alderspræsidenter.
Flot flot jubilæum Stort tillykke til Roskilde Cykelmotion med endnu en vellykket arrangement. Der er ikke meget at sætte en finger på, og hvorfor skulle mang så det. Jeg har flere gange efterlyst elektronisk tidtagning, men egentlig fungerer det fint uden, og tiderne er lynhurtigt klar - bare ikke på klubbens nye hjemmeside, som ikke rigtig fungerer.
Læs også blogindlæg om løbet på www.teamcyclingshop.dk
* * * * *
Links: Resultater fra Roskilde Holdmatch '09 (åbner word-fil)
|
|
|
|
Tilmeld dig nyhedsmailen "Cykeltips" og få træningstips, løbsreportager, tilbud på cykelgrej og meget mere
i din indbakke -
KLIK HER
|
|
|