|
|
|
|
25-08-2009
Succes for Ritter Classic 2009
Den 12. udgave af motionscykelløbet Ritter Classic blev afviklet i flot stil. De mere end 1.000 deltagere nød de 118 km i strålende solskin, og uden alvorlige uheld.
Igen i år var feltet fyldt med en god blanding af entusiastiske motionister og kendte ansigter fra den politiske og kunstneriske verden. Med start nummer ét deltog Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen, flankeret af sin søn Bergur, samt sikkerhedsfolk både på cykel og i bil. Ligesom resten af feltet var statsministeren i højt humør og vurderede sin form som værende i top forud for den lange tur rundt i den smukke nordsjællandske natur.
Ritter Classic 2009 blev vundet af Rasmus Lilje fra Cycling Concept i tiden 3.30.43:30. På andenpladsen kom Søren Klentz Christiansen fra Team CyclingShop.dk, mens Jacob Lindsel - ligeledes fra Cycling Concept - blev nummer tre.
Bedste kvinde blev Lise Sørensen kun 2½ minut efter vinderen.
Læs også blogindlæg fra løbet på www.teamcyclingshop.dk
* * * * *
Relaterede links:
Resultater, Ritter Classic 2009 » Team CyclingShop.dk blogindlæg om Ritter Classic »
|
|
|
|
Tilmeld dig nyhedsmailen "Cykeltips" og få træningstips, løbsreportager, tilbud på cykelgrej og meget mere
i din indbakke -
KLIK HER
|
|
|