Cykling og tordenvejr

lynnedslagVidste du at 22 millioner lynnedslag årligt rammer jorden? I gennemsnit dør tusind mennesker årligt i verden efter at være bleet ramt af et lyn, og ca. 10 gange flere kommer mere eller mindre alvorligt til skade.

Lyn og torden opleves primært i sommermånederne – og specielt i sensommeren. Det var den slemme udægning af faren ved tordenvejr. Sandsynligheden for at blive ramt af et lynnedslag er og bliver minimal, og der er heller ikke grund til unødigt hysteri,hvis der høres et par tordenskrald i det fjerne. Men alligevel – cykelryttere på landevejene i højsæson for tordenvejr, er en relativt udsat gruppe. Det skyldes, at vi kører rundt ude i det åbne landskab og som regel siddende på en lynafledende metalgenstand.

Her er 5 metoder som kan reducere risikoen:

  • Gå indenfor. De sikreste steder er faste bygninger og biler. Husk at lukke alle døre, vinduer og f.eks soltaget.
  • Søg ned. Hvis du bliver fanget ude i det åbne så søg ned i en grøft eller fordybning. Hvis der ikke er den mulighed, så sæt dig på hug i regnen med samlede ben( hvilket er mere sikkert end at ligge ned da kroppen har en større berøringsflade på jorden).
  • Undgå træer – specielt enkeltstående. Lave buske er et sikrere tilflugtssted.
  • Undgå metal og andre lynafledende genstande. F.eks hegn, lysmaster, flagstænger og ikke mindst din cykel.
  • Undgå åbne pladser, tårne og sejlbåde

Hvornår er det så lige at du bør tage din forholdsregler? Søg straks ly når håret begynder at stritte, som om det er elektrisk! Så er det et sikkert tegn på at luften snart kan blive “ladet med “lyn” (Kilde: DMI). Ellers kan du bruge en god gammel tommelfingerregel, når du ser et lyn og hører torden. For hver 3 sekunder der går mellem lynet og tordenbraget er lynet 1 kilometer væk. Det siger næsten sig selv, at når et brag og lyn følger tæt på hinanden, så er det med at komme i dækning. Lyn og torden opleves primært i sommermånederne – og specielt i sensommeren, hvilket bl.a skyldes, at vandet på dette tidspunkt er varmet op. DMI’s registreringer viser, at den sydvestlige del af landet – og specielt Sønderjylland – er den del af Danmark, hvor risikoen for lynnedslag er størst.

Af Lars Christophersen, Cybercycling.dk