Lidt om gearing

lidt om gearingCyklens gearing udtrykkes ved det såkaldte geartal. Geartallet stammer oprindeligt fra de gamle væltepetere, hvor transmissionen gik direkte fra pedalerne til det trækkende forhjul. Forhjulets størrelse var af stor betydning for gearingen, hvorfor dets diameter blev inddraget i geartallet. Geartallet udtrykkes i engelske tommer der er 2,54 cm.

Geartal = Diameter * Klinge/Bagkrans

Geartallet for et 27″ hjul med kæden på en klinge med 42 tænder og bagerste tandhjul på 15 er således 75,6 (eng. tomme).

Udveksling = Klinge/Bagkrans

Forholdet mellem klinge og bagkrans beskriver udvekslingen, hvor det forudsættes at forholdet mellem de to tandhjul kan udtrykkes i antal tænder. Meter pr. pedalomdrejning = PI * 2,54 * Geartal/100

PI er 3,1416 og konstanten 2,54 er omregning fra engelsk tomme til centimeter. Formlen beskriver hjulets omkreds ganget med udvekslingen.

Hastighed ved given gearing og kadence = Meter pr. pedalomdrejning * 60 * Kadence / 1000

Hastigheden er beregnet som kilometer (1000) i timen (60).

Endelig kan kadencen beregnes som:
Hastighed * 1000 / (M pr pedal omdr. * 60)

Shimano anvender disse regneregler i deres nyeste cykelcomputer der er integreret i gearsystemet. I Shimano “Flight Deck” kender computeren gearstillingen og ud fra hastigheden kan kadencen efterfølgende beregnes.

Af Hans Callsen