Når startskuddet lyder til årets Tour de France, vil vi gang på gang høre om begrebet “kategori” – om de mindre stigninger, der ligger i kategori 4, og de rigtigt barske, der er “uden for kategori”. Men er der et system i disse kategoriseringer?
Det har hjemmesiden Danskebjerge.dk undersøgt ved at indsamle data om de knap 200 kategoriserede stigninger i de sidste tre års Tour de France.
Når man skal vurdere og sammenligne stigninger, er der mange forskellige talværdier i spil. Så det gør tingene lidt enklere, hvis stigningerne placeres i kategorier efter sværhedsgrad. Det er hvad arrangørerne af mange af de store cykelløb har gjort, og det hjælper ikke bare rytterne og deres hold, men også medierne, som ofte nævner stigningskategorierne for at gøre dækningen af løbene interessant og forståelig for publikum.
Det grundlæggende
Der er fem kategorier: Kategori 4, 3, 2, 1 og så “uden for kategori” – på fransk “Hors Catégorie” (HC). Sidstnævnte er ikke så eksotisk og avanceret, som det måske kan lyde. Hors Catégorie betyder i praksis egentlig bare, at denne kategori er endnu hårdere end Kategori 1. Det ville imidlertid ikke være helt korrekt at sige, at stigningerne bliver længere og stejlere for hver kategori. Som vi skal se, afslører de reelle data fra Tour’en varierende tendenser, og et par iagttagelser afdækker faktisk, at “reglerne” ikke er helt stringente.
Danskebjerge.dk’s analyse bygger på data fra de ca. 260 stigninger, der optræder i de fire Tours fra 2006 til 2009. Det er data oplyst af Tour de France-arrangørerne, og selvfølgelig er der en lille risiko for fejl i de data. Men da analysen primært er baseret på gennemsnit, kan mulige fejl kun have en begrænset indvirkning på resultaterne. Nederst på denne side finder du en grafisk gengivelse af de indsamlede data. Men lad os nu tage et kig på de forskellige stigningskategoriers gennemsnitlige værdier (minimums- og maksimumsværdier er i parentes):
Kategori 4:
Længde: 2,3 km (min.: 0,7 km*; max.: 7,2 km*)
Stigning: 4,8 % (min.: 2,7 %*; max.: 7,4 %*)
Kategori 3:
Længde: 4,2 km (min.: 0,8 km*; max.: 11,0 km)
Stigning: 5,4 % (min.: 2,9 %; max.: 11,1 %*)
Kategori 2:
Længde: 9,2 km (min.: 4,7 km; max.: 12,9 km)
Stigning: 5,2 % (min.: 3,7 %; max.: 7,1 %)
Kategori 1:
Længde: 12,8 km (min.: 7,0 km; max.: 23,2 km*)
Stigning: 6,6 % (min.: 5,0 %; max.: 8,1 %)
Uden for kategori (Hors Catégorie):
Længde: 18,8 km (min.: 10,6 km*; max.: 42,8 km)
Stigning: 7,0 % (min.: 4,5 %; max.: 8,5 %)
*) Ny min./max.-registrering i 2009.
Længde spiller ind
Der er nogle generelle iagttagelser, der ikke kan overraske. Lad os for eksempel se på længderne og sammenligne den letteste kategori, Kategori 4, med den sværeste, Hors Catégorie.
Andre fortolkninger:
Nogle websites hævder at kategoriseringen af stigningerne er bestemt af disses højdeforskel (altså det lodrette mål fra bund til top). Højdeforskel i sig selv er dog ikke præcist nok til at beskrive en stigning. Man har brug for en anden vigtig faktor: stejlhed. Som denne analyse viser, kan selv en ret lille stigning blive vurderet som vanskelig, hvis den samtidig er meget stejl.
Den gennemsnitlige Kategori 4-stigning er kun 2,2 kilometer lang, mens stigningerne i Hors Catégorie er 18,8 km i snit. Og maksimums- og minimumsværdierne udviser endnu større afvigelser: Én Kategori 4-stigning var kun 0,7 km lang, hvorimod den længste Hors Catégorie-stigning havde en længde på svimlende 42,8 km (på en etape i Pyrenæerne). Selv den korteste Hors Catégorie-stigning er mere end tre km længere end den længste Kategori 4-stigning.
Så længde er bestemt et parameter, der adskiller kategorierne fra hinanden, og som det fremgår, så vokser stigningernes gennemsnits-, minimums- og maksimumslængder, når man bevæger sig op igennem kategorierne.
Dette er et uddrag fra en artikel på Danskebjerge.dk