Vintertights med eller uden pude?

5251bIdet at kulden rammer os i de her dage, er det oplagt at snakke en smule om vintertøj. Et tilbagevendende spørgsmål lyder: Skal jeg købe vinterbukser med eller uden pude i? Og behøver jeg det der windstop?

Mange ryttere synes det virker absurd og i overkanten at påklæde sig med to par bukser, ofte begge med seler, blot for at køre om vinteren. Ikke desto mindre mener jeg klart at det er anbefalelsesværdigt!

Vintertights med pude

Én vintertight med pude(indlæg) vil som oftest bedst gøre sig gældende ved kørsel i 5-8+ grader. Og er derfor ikke en “rigtig” vinter egnet buks.

Hvorfor ikke tænker du måske?

Jo, idet vi sidder på sadlen, skaber vi automatisk et hulrum fra mellemkødet(brugt i mangel af bedre ord) og ned til puden. Og ved kun at have et isolerende lag, reducerer vi kraftigt muligheden for at kunne bibeholde den varme vi selv generer, alt imens det er nemmere for den kolde luft at trænge ind i det hulrum. Det er altså ikke særlig hensigtsmæssigt, at sidde derude med 40 km hjem, og kun blive koldere og koldere. Så ved jeg for mit eget vedkommende i hvert fald, at jeg får besøg af Hr. Forkølelse.

Vintertights uden pude:

Så ved at køre med vintertights uden pude, er du tvunget til enten at køre med et par bibshorts indenunder eller underbukser med pude. Det vil sige at du får et ekstra isolerende lag, og derved nemmere kan holde vinden ude, samtidig med at holde på varmen mere effektivt. Det gør det noget sjovere at køre ved de lavere grader, hvis man ikke skal kæmpe med at holde på varmen.

Windstop eller ej?

Hvorvidt man skal vælge en buks med windstopper eller ej, er meget subjektivt. Personligt mener jeg selv at en buks med windstopper er lækkert at køre med på raceren, men ikke en nødvendighed. Derimod så snart jeg kører MTB, kan det ofte blive for varmt, netop fordi man ikke skaber den samme kraftige vindmodstand, som på racercyklen. Samtidig bør du gøre op med dig selv, hvorvidt du er en frossenpind eller ej, i så fald bør du altid vælge en vintertights med en eller anden form for windstop.

Af Daniel Emanuel, CyberCycling.dk