Uanset om du kører licens løb eller hyggerace med klubben, er den mentale forberedelse af ruten en afgørende faktor for succes. Herunder er 5 gode råd mht. ruteforberedelse:
1.Sørg for at køre ruten på forhånd, eller dele af ruten således at du kender terrænet samt får en følelse af området. En god plan kunne være at køre nogle af bakkerne.
2.Hvis det er løb du kører, sørg da altid for at du helt præcis ved hvor mållinjen er. Mange ryttere bliver ofte fanget i dårlige positioner til sprinten, ene og alene af den årsag de ikke helt vidste hvor målstregen var.
3.Kør ruten eller i hvert fald dele af den alene for at undgå distraheringer fra andre.
4.Hvis der er et sted på ruten, f.eks. et snævert eller teknisk svært sving, nær mål, som bare ikke lige ligger til dig. Gentag det indtil du har styr på det.
5.Hvis du ikke kan komme til at køre ruten, kan du f.eks. bruge Google Earth for at tjekke terrænet.
Denne artikel er skrevet med inspiration fra denne video af Lance Armstrong
Af Daniel Emanuel